FORÅRS RETREAT
NÆRVÆR, VELVÆRE OG EGENOMSORG
10. - 12. april 2026
Kirsebærgården, Nakke, Nykøbing Sjælland
Tag med til smukke Kirsebærgården til april og nyd tre dage med nærvær, velvære og egenomsorg. Hen over tre dage vil du blive forkælet fra inderst til yderst med en kombination af dejlig, nærende Hatha og Yin yoga, åndedrætsøvelser, meditation, sauna, lækker vegetarisk, økologisk mad og masser af smuk natur, der nærer krop og sjæl.
Det spirende og saftige forår er omdrejningspunktet for weekendens aktiviteter, hvor vi inviterer lyset ind i hjertet, forbinder os til nuet og giver plads til masser af egenomsorg. Efter vinterens mørke, kan vi begynde at åbne os mere op imod verden omkring os og nære den spirende energi, der begynder at pible frem i takt med lysets tilbagevenden – noget vi gør aller bedst fra et ståsted, hvor vi er grounded i os selv. Alt dette og mere til skal vi fodre og nyde hele weekenden igennem.
Mit håb er, at dette forårs-retreat vil bringe dig nærmere din inderste kerne og understøtte din spirende energi, så du kan drage hjemad om søndagen med indre nærvær, glæde i hjertet og energi til at vende dig ud imod verden fra et solidt og kærligt ståsted inde i dig selv.
Jeg håber virkelig, du har lyst til at tage med!
Kærlig hilsen
Gry
Tilmeld dig inden 1. januar og få 400 kr. rabat
Indkvartering & priser
Retreatet afholdes på Kirsebærgården: Slettermosevej 15, Nakke, 4500 Nykøbing Sjælland
På Kirsebærgården er der mulighed for at bo i dobbeltværelse eller enkeltværelse:
- Dobbeltværelse: 4.995 kr. / early bird rabat pris: 4.595 kr.*
- Enkeltværelse: 5.295 kr. / early bird rabat pris: 4.895 kr.*
*) Bestil inden d. 1. januar 2026 for at opnå rabat
Depositum ved tilmelding: 2000 kr. (depositum = tilmelding). Restbeløbet opkræves 6 uger før retreat-start. Depositum og restbeløb betales via faktura, som du modtager på mail.
Tilmelding: info@mærkbaryoga.dk
Tilmelding er bindende, og depositum refunderes ikke, hvis du må melde fra.
Hvis du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage pladsen til en anden efter aftale med mig.
Hvis jeg må aflyse, får du selvfølgelig det fulde beløb refunderet (inkl. depositum).
Program*
Fredag:
- 15.00-16.30: Ankomst og tjek ind
- 16.30-17.00: Fælles velkomst
- 17.00-18.30: Blid Hatha yoga, der åbner kroppen og balancerer sindet
- 19.00-20.00: Aftensmad
- 20.30-21.30: Åndedræt, meditation og dybdeafspænding
Lørdag:
- 08.30-9.00: Blid opvågning med grøn smoothie, nødder og frugt
- 09.00-10.30: Byd dagen velkommen med Hatha og Yin yoga
- 10.30-11.30: Brunch
- 13.00-14.00: Meditativ silent walk i naturen, hvor vi vækker sanserne og forbinder os til nuet
- 14.00-16.00: Afslapning og egen tid – som bl.a. kan nydes i den hyggelige sauna
- 16.00-17.30: Nærende og opløftende Hatha yoga
- 18.00-19.00: Aftensmad
- 19.00 og frem: Hygge & afslapning – i fællesskab eller alene alt efter præference og energi
Søndag
- 08.30-9.00: Blid opvågning med grøn smoothie, nødder og frugt
- 09.00-10.30: Byd dagen velkommen med Hatha og Yin yoga
- 10.30-11.30: Brunch
- 11.30-12.00: Fælles meditationspraksis og afsked
Alle aktiviteter er valgfrie, og som deltager opfordres du til at lytte til dig selv og gøre det, der føles bedst for DIG – både i krop og sind.
*) Mindre ændringer i programmet kan forekomme
Lidt om mig...
Jeg hedder Gry Krath Johansen. Jeg er yogalærer, gusmester og stifter af Mærkbar Yoga. Jeg ELSKER yoga og har en forkærlighed for yoga, der giver plads til fordybelse og nærvær. Jeg er meget inspireret af yogafilosofien, som jeg selv finder stor læring og støtte i, og som jeg gerne bringer med i mine yogaklasser for at tage det, vi gør på måtten, et lag dybere.
Jeg har dyrket yoga i 15+ år, og jeg elsker at guide andre ind i yogaen fantastiske univers. Jeg underviser fra hjertet, og min undervisning foregår i et roligt tempo, hvor alle kan være med og opleve nærvær med krop og åndedræt. Jeg fokuserer på at skabe et trygt rum, der er fri for præstation og selvkritik, hvor du kan mærke en dyb og kærlig forbindelse til dig selv – og til din omverden.
Udover at være yogalærer har jeg også en faglig baggrund som antropolog, og jeg har i mange år arbejdet med mennesker i udsathed indenfor det sociale og psykiatriske område.